status 2 uger før brylluppet

Vores bryllup

Så har vi fået slappet lidt af oven på en rigtig dejlig fest. Vi knoklede for at få festen op og stå og den forløb helt som vi ville.

Og nu sidder vi så her, og alle de opgaver der har taget al vores fritid de sidste mange uger og måneder, er færdige og give plads til en mere normal hver dag.Snakkede med min svigerinde i dag, om at man oftest fik sådan en let nedtur, fordi det stopper så brat. Kan godt fornemme det, men omvendt har vi osse været så banketræt oven på fest og stor oprydning dagen derpå, at vi bare har ligget på sofaen og lavet intet. Vi har rejst os for at tømme tasker, og for at spise. Er i øvrigt så glad for at der var rester af vores dejlige bryllupsmenu, så vi ikke skulle tænke på andet end at varme det 😉

Vi havde 2 dage op til festen på stedet, hvor vi pyntede op og gjorde klar. Og til trods for at theis havde siddet i wales indtil for en uge siden, havde han helt styr på de ting vi manglede, så han nåede at fixe det før jeg kunne gøre noget. Vi havde som sagt en pisse go rygdækning i form af mange i egen og venners omgangskreds, som kunne bidrage med hjælp.

Stedet vi skulle holde festen på, havde fået en overhaling, så vi slap for at leje stole og bestik. Vi skulle sådan set bare pynte op. Det eneste der var lidt træls, var at der intet var af gryder, grydeskeer eller fade/skåle i køkkenet. Så vi støvsugede alle vores skabe og kunne heldigvis skrabe nok sammen til at det fungerede.

Mange sagde til mig på dagen:husk nu at nyd det, det går så stærkt! og ja det gør det. Svigerfar havde lånt en fantastisk Citroen DS fra ’72 i en flot rød farve. Det var som at sidde i en sofa. Og vi kørte i for god tid, så vi tog en tur omkring lufthavnen, med et par vittigheder undervejs;-) Det var jeg lige lidt nervøs og spændt.

dsc_0964 dsc_0969

Jeg vil dog fremhæve en vigtig ting der gjorde at jeg ikke tudede på vej op af kirkegulvet. De sagde at jeg skulle fange Theis øjne, frem for at kikke på alle gæsterne, for så ville jeg begynde at tude. Og det virkede. Det gik så hurtigt og jeg nåede kun at opfange at der var en masse mobiler der tog billeder. Jeg hørte slet ikke musikken! Det var en vielse nede på jorden og præsten var lige så spøjs, på den gode måde med humor, som da vi snakkede med hende. Og lidt personlig tale fik vi om vores første møde. Og så fik jeg et stort ønske opfyldt. Min kære storebror og far, spillede en akustisk version af Beatles: All you need is love. TAK!

dsc_1001

Vel ude af kirken, fik vi kram og knus af alle og der blev pustet sæbebobler istedet for ris kast, da kirken ikke tillod det. Så kørte gæsterne mod stedet og vi  kørte mod et par lokationer: præstegården, Femmøller, Kalø Slotsruin og Hestehave skov. Og til sidst lidt billeder på feststedet med et stort gruppebillede. Vores fotograf var skide god og dygtig, humoren fejlede ikke noget;-)

dsc_1488 dsc_1547

Vi skar en fantastisk kage for og gæsterne var så vild med den at de gik 2 gange, passionsfrugtmousse og vaniljemousse i hvide chokoladebunde. Heldigvis var der rigeligt, til at tage med hjem. Menuen vagte også stor glæde:

Forret:
Rimmet lakse tatar m. Frisse, Sprødt rugbrød og dild olie

Hovedret:
Rosa stegt andebryst
Helstegt oksemørbrad
Rødvinssauce & Svampesauce
Kartoffel tærte m. Timian
Smørstegte kartofler m. Urter
Asparges salat m. Små gulerødder & hjertesalat.
Salat m. Syltede rabarber & granatæblekerner.

Dessert:
Islagkage bestående af ahornsirupis med karamelliseret valnød
serveret på makronbund, stænget med portvin. Hertil friske jordbær i rabarbersirup & Brownie

Alle talerne var så gode og der var også indlagt en quiz undervejs, og blev selvfølgelig rørt undervejs. Og pludselig skulle vi danse brudevals. Og vi havde heldigvis en erfaren DJ med os, så han forstod at få folk op af stolene, ved at true lidt med starten af valsen. Vi kluntede lidt i starten, da jeg havde taget de flade sko på og kjolen derfor var lidt forlang, men synes selv vi fangede den og fik valsede rundt. Og sokker og slør røg jo self..

Drypvis faldte folk fra efter valsen Og det var var stortset kun den hårde kerne af dansere på gulvet, idet det havde været dejligt vejr, så folk sad desværre ude eller i baren. Sådan er det.

Kl 3 pakkede DJ’en sammen og vi trippede i seng kl 4,20 da de sidste var daffet af. Ungerne holdte sku ud til kl 3 hvor vi smed dem i seng. Benjamin var mega frisk og han han havde hygget sig med at hjælpe i køkkenet og som tjener. Da vi kom til festen, blev vi mødt af ham med et viskestykke over armen. Og med sin veste og butterfly lignede han en lille tjener. Tror især han synes det var sjovt fordi en masse gav ham drikkepenge. Både i cool cash og på mobilpay. tror det endte på 181 kr!!. De sov osse længe til ca middag dagen derpå.

Næste morgen hyggede vi med morgenmaden og et par stykker kom forbi og sagde farvel. Og igen var vi omgivet at de skønneste folk, som hjalp meget effektiv med oprydningen, så vi kunne komme hjem..

En helt igennem forrygende fest.

1 kommentar

  • Harry

    Mange tak for en dejlig fest, tekst og billeder.
    Jeg tog både en “morfar” og en “farfar” dagen efter, så var jeg i
    4. gear igen.
    Mkh Harry.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

status 2 uger før brylluppet