Så kom hun endelig! – Fødselsberetning

Så har jeg lige en ledig stund til at få skrevet min fødselsberetning. Drengene er oppe og spille bold, min store pige har lige prøvet at putte lillesøster, som nu sover sødt efter nogle vågne timer.

Jeg har jo hele tiden frygtede turbo fødsel lige som min store piges fødsel var, men lillesøster her var åbenbart en hyggefis og ville ikke ud, så da jeg var 41+0 skulle vi ind kl 18 på Sydvestjysk sygehus og sættes igang. Og igangsættelsen skulle være der pga af for høj BMI. derudover måtte jeg ikke få stikpiller, hvis livmoderen skulle modnes, det skulle være et ballon kateter, da jeg har fået et kejsersnit tidligere og man derfor ikke ville kunne styre belastningen af arret ved pille.

Nå men de 2 store var på Sjælland hele weekenden, så de ville jo komme hjem til en ny søster om søndagen. Hele lørdag gik med at slappe af, sove lidt, ordne en masse ting vedr. vores nye hus (det vender jeg tilbage til i et andet indlæg, for mange uafklaret ting endnu i den sag)

Så kl. 18 mødte vi op til tjek inde på SVS og jeg blev sendt i modtagelsen på fødeafdelingen for at få kørt strimmel, blive tjekket, få lagt ballon katater og så en strimmel mere. Efter strimlen, undersøgte hun mig og kunne konstatere at jeg var 1-2 cm åben  og lidt livmoderhals tilbage. Tror seriøst hun også lige lavede en hindeløsning, da det undersøgelse gjorde mega naller og jeg blødte meget bagefter.

Derfor ingen ballonkateter, det var overflødigt, så vi blev sendt ud og spise i en time, så min konsultations jordemoder var ledig til at være hos os. Jeg har altid tænkt på hvordan folk dog kunne spise i den fase, men det var nu nemt nok. Så en tur på sunset, og lidt gåen frem og tilbage.

Retur på SVS blev jeg tjekket og var sørme 3-4 cm åben, så vi fik en fødestue og den blev lilla (min yndlingsfarve) jeg blev forberedt med alt det sexede hospitalstøj, lavement osv. Theis nåede en lur i den gode stol på stuen og kl 21.30, prikkede jordemoderen hul på vandet. Alt var fint og veerne begyndte lige så stille at nive lidt og komme i en Lind strøm. Lå på 5-6 veer pr. 10. Minut. Og det er glade bare man har 4-5 veer. So fare so good.

Jeg gad godt at min jordemoder havde været der hele natten, men hun skiftede ved midnat. Stemningen var nemlig god og jeg tror Theis hyggede sig, men at sludre med hende hen over min seng. Desværre gik veerne lidt i sig selv, så da den nye unge jordemoder undersøgte mig, konstaterede hun at jeg skulle have ve drop. Intetanende sagde jeg bare ja ja, var jo informeret om det fra tidligere. Men f**k jeg fortrød det.

Først kunne hun ikke fange min blodåre til venflow, 2 forsøg og hun måtte tilkalde en sygeplejeske. Jeg tænkte bare at min hånd ville jo være helt blå dagen efter. Nå men kæmpe forskel, da sygeplejeske. Lige i et snuptag fik det lagt uden problemer. Yay.

Så fik droppet lov at virke og efter 2 timer tjekkede hun mig og det havde givet en sølle cm, men til gengæld nogle helveds onde smerter. Theis holde øje med skærmen der målte mine veer og de kom som perler på en snor med 1-1 1/2 minuts mellemrum og var voldsomme smertefulde. Bad om at få akupunktur mod smerterne. Der måtte hun lige få en anden tilkaldt, da hun ikke havde lært det endnu. Fair nok.

Jeg blev møffet om på den anden side og hun stak 6 nåle i lænden, en del i toppen af hovedet og en i hånden. Mens hun gjorde det, begyndte min krop at ryste ukontrollabelt som omregne rocker frøs. Det gjorde jeg ikke men kunne overhovedet ikke styre min krop. De gav mig dyne på og hentede en varmepumpe som bare brændt mig i lænden istedet for at lindre. Alt mens jeg kæmpede med de modbydelige kunstige veer pga droppet. Efter meget kort tid, bad jeg hende hive de nåle ud af mig, da det formentlig var dem som gjorde noget ved kroppen, bare ikke at lindre toppen af smerterne.

Theis fik kun lov at holde min hånd og jeg nærmest maste den i smadder ved hver ve. Bad hende tjekke mig igen ca 2.30, og jeg havde ikke udvidet mig mere end de 5 cm fra før. Så bad jeg om en epidural, for hvis det kun gav en cm pr 2-3 time, så var jeg ikke i stand til at føde, men den voldsomme smerte jeg lå i. Det var jo en regulær vestorm.

jeg bad mange gang om at stoppe droppet, men jordemoderen sagde det tog 20 min før det klingede af. Tanken om at komme op og gå havde strejfet mig, men jeg var ikke i stand til at kommunikere det ud og var mega bange for at benene ikke kunne bære mig.

Jordemoderen ringede efter en anæstesilæge til at lægge epiduralen og ventetiden kunne være en time!!!! Der blev jeg faktisk bange, så for hver ve kikkede jeg panisk på klokken og spurgte om hun ville tjekke hvor lang tid der ville gå, før hun kunne være der. Og jordemoderen var faktisk ret træls der, for hun trak den bare og blev siddende og gav små forklaringer, hvor jeg tænkte rend mig. Du ligger ikke med de her smerter!!!!

Heldigvis gik der kun små 20 min så var lægen der. Jeg fik med møje og besvær tisset af, med en ve på toilettet også. Op og sidde på sengen igen og da jeg sad der, var veerne en anelse mildere, måske fordi tyngde nu hjalp, sådan som tanken havde strejfet mig at de måske kunne gøre. Der manglede jeg bare at jeg havde haft min anden og mere erfarende jordemoder hos mig, da hun formentlig bedre kunne læse mig og vide hvad der kunne hjælpe at gøre.

Epiduralen blev lagt, men hvad jeg ikke vidste var at det tog 20-30 min før det virkede! Så da jeg lagde mig igen på lejet, var veerne lige så modbydelige. Jeg troede naivt at epiduralen ville virke lige så hurtigt som da jeg fik et kejsersnit.

Jeg nåede et par veer mere og jeg kæmpede og vred mig i smerter. Og pludselige udbryder jeg meget overrasket at nu får jeg fandme pressetrang. Så Tjekkede hun mig igen og jeg på får veer efter epiduralen var lagt, var jeg hoppet fra 5 til 8 cm! Igen tyngden må ha gjort meget der. Jeg måtte jo ikke presse med endnu, men max 2 veer mere var jeg pludselig 10 cm åben og hun gav grønt lys for et prøve pres, for at se om lillepigen kom med ned. Det gjorde hun sørme og jeg fik lov at presse på hver ve. De veer er også markant anderledes og 100 gange bedre at arbejde med.

Efter 2-3 pres kunne jeg mærke hun var helt der nede hvor man burde kunne se hovedet og det blev også bekræftet. En enkelt gang mærkede jeg at hun røg lidt op igen.

Efter ialt 5-6 presseveer (Theis talte dem og det er også hvad jeg husker) bliver hun født! En smule lilla fordi det gik så stærkt til sidst men hun havde på intet tidspunkt været påvirket af alt det hun og jeg blev udsat for. Sej lille tøs.

så ja den sidste del af fødslen fra epiduralen og til hun var ud gik der 44 min. Jeg nåede aldrig at mærke den virke overhovedet! Så selv om hun ikke slog rekorden fra storesøster på 1 time og 15 min fra start til slut, så var der alligevel noget turbo over den aktive fødsel fra kl 21.30  – 3.44  dvs 6 timer og 14 min.

Det eneste jeg gerne ville have haft anderledes, var at jordemoderen der tog over havde været noget mere proaktiv og meget bedre til at læse mig, og komme med forslag til mulige ting der kunne hjælpe under udvidelsesfasen. Jeg var ikke selv i stand til at formulere mig og derfor var det ikke 100% optimal selv om jordemoderen var flink nok og ellers gjorde de fleste ting jeg fik bedt om. Undtagen at stoppe det f**k vedrop!

Jeg kan godt se nu, at hvis jeg var kommet op og stå lidt uden vedrop, kunne det måske ha sat turbo i fødslen, som det gjorde til sidst. Og den 3. Grads bristning jeg fik, formentlig pga de få presseveer, kun måske have været mindre bristninger..

K