Kan du huske den aften i ’92?🇩🇰

Det kan jeg og den vil sidder der resten af mine dage..

Jeg kan svagt huske semifinalen, mener jeg sad derhjemme hos mine forældre og brødre, men da finalen skulle spilles, var jeg af en eller anden årsag alene på sommerferie hos farmor og farfar i Esbjerg. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at min gamle elskede farfar kun havde 3 år tilbage at leve i. Så derfor står mindet om den aften endnu stærkere fordi vi nåede at får den oplevelse sammen. Kan huske jeg blev sur på ham over at han ikke kunne vente med at dø, til efter jeg havde været på Grønland med min klasse, for at han kunne se billeder fra et sted så langt væk og hører om min e oplevelser, når han aldrig fik mulighed for at komme så langt væk på ferie.

nå men tilbage til den aften i ’92. Jeg var 12 år gammel, så var ikke gammel nok til at tage i byen, men jeg kunne hygge med de 2 gamle.

jeg kan huske min kære farmor ikke kunne sidde på sin flade røv, og vandrede frem og tilbage mellem altanen og køkkenet, hvor hun begyndte at lave is og andet godt. Bare fordi hun ikke kunne holde spændingen ud. Det var skide irriterende, for hun gik forbi fjernsynet hver gang !

Vi heppede og jublede og jeg undede så meget min fodbold tosset farfar, som altid tips’ede og sågar vandt en 13’ner, at opleve at vi vandt.

Om aftenen kunne vi så se at himlen blev lyst op af røde nødblus over hele havnen, en tradition som kun holdes i hævd nytårsaften.

Næste dag fik jeg en meget vigtig opgave! Min farfar skulle tage sin astmamedicin, som var via en maskine og en maske som larmede. Den stod i soveværelset, så jeg skulle holde øje med når flyveren landede i Kastrup. Kan huske jeg brølede flere gange på farf. Dog falsk alarm. Og så kom de….

Og vi sad klinede til skærmen og fulgte hele turen ind til Rådshuspladsen

Det er så dejligt et minde som jeg altid vil skatte, fordi jeg fik lov at opleve dette med den dejligste, humoristiske og mest fantastiske menneske jeg længe har kendt.

Farfar den her er til dig.