Mit første fysiske møde med dagpenge systemet..

Job efter uddannelsen???

I forbindelse med at jeg har taget uddannelsen og nu går og leder efter et job, er der jo tid og luft til at tænke en masse tanker. Når jeg ser på folk i mit netværk, er det langt fra alle som snorlige går fra job til job uden pause. Nogle har svært ved at finde jobs pga. minimalt uddannelsesniveau og manglende kompetencer til at sælge dem selv, men disse personer er enormt ivrige for at finde et arbejde og jeg oplever ofte at de bliver en slags specialister i det job de få fingerne i. Det er så fedt..
Andre havner i vikariater og bliver langt fra altid forlænget når det så udløber osv. Synes faktisk der er mange eksempler på ledigheden, som jeg i min lille studieboble ikke havde skænket en særlig stor tanke.

Måske jeg nok har været en my blåøjet pga mine egne erfaringer:
Jeg havde fra jeg var 13-14 år kørt med aviser kl. bæ om morgenen og da det tog for meget fokus fra min skoletid (stod op kl 3,30!!) fik jeg job i Bilkas slagterafdeling, overtog samme job i Føtex efter min storebror, idet han faldt for aldersgrænsen på 18 år ( så blev han for dyr). Der var jeg i ca 1½ år og var rigtig glad ved det, for det var et sjovt team dengang og fik rent faktisk også lidt mere ansvar en normalt, når mine nærmeste “chef” havde ferie. Jeg faldt jo desværre osse for 18 års grænsen, hvilket alle var kede af og fik sågar afskedsgaver af kollegaer og kunder.

Så fik jeg min første SU og endt med at supplere det med en babysittertjans i det hus vi boede i dengang. Og da jeg blev færdig sommeren efter med HHx, var der rift om elevpladserne i Esbjerg, så jeg smuttede til København og fik mit første fuldtidsjob hos DSB.
Jeg er en meget stabil arbejdskraft, så der var jeg i 7½ år og sugede til mig af viden og var også med til at præge kulturen, på mit salgskontor. Det var nogle gamle, undskyld udtrykket hø nisser, som var vant til “at sådan gjorde man” uden at stille spørgsmål og at gennemsnitsalderen var 40+. Der kom jeg ind med 4-toget og var en smilende, skoldet skid i en pot vand, som skulle finde sine ben at stå på. Helt ny i København uden netværk og kun med brormand, som jeg delte lejlighed med. Jeg lærte om livet og fik de sidste færdigheder i hvordan livet var som voksen og samtidig tilførte jeg liv i kludene på et støvet kontor.
Da jeg ikke blev hørt hos DSB, i ønsket om at får mere kompetence og færdigheder, fik jeg job hos Eniro. Der var jeg rigtig glad for at være og efter 1½ år med en lidt omskiftelig kundeservice tid, som skulle formes pga. opkøbet af Krak, fik jeg den mest fantastiske chef. Vi startede samtidig i firmaet, så vi kendte lidt til hinanden, så synes det var fedt at han skulle være min faste chef. Jeg fik rigtig mange opgaver i de 7½ år (er der et mønster her i min ansættelsestid :-P) min chef øjnede ting jeg havde gemt i mig og formåede at gøre eller siger de rigtige ting, som fik aktiveret mine små grå. Til trods for at jeg på papiret var ansat som kundeservicemedarbejder, endte jeg med at fungere som en blæksprutte/koordinator og jeg elskede det. Men som i ethvert eventyr, stoppede jeg mens legen var god, pga kærligheden og en flytning.
Jeg nåede at gå ledig i 1½ mdr. inden et like på linkedin var med til at skaffe mig et job i Kolding og da der var gået 8 mdr. fandt jeg den uddannelse jeg havde brug hele mit voksenliv på at lede efter.

Og nu står jeg så her. Farvet af at tingene på jobfronten har kørt snorlige, uden ledighed stortset og tudet ørene fuld af, at der er efterspørgsel på folk med min uddannelse herover vest på.
Og i takt med at mange af mine medstuderende har scoret fede jobs, ved deres praktiksteder, er der jo også en stor del af os som ikke har fundet noget endnu.
Her er det så jeg tænker, efter snak med a-kassen, at jeg er jo interesseret i at finde jobs, som jeg nu er klædt på til efter min uddannelse. Jeg er jo ikke interesseret i nødvendigvis at gå imod den uddannelse som jeg lige har færdiggjort, da jeg rigtig gerne vil ud og bruge de nye kompetencer som jeg har fået. ( lige som alle andre nyuddannet) Og hvis ikke virksomhederne er villige til at satse på en nyuddannet, frem for en som har noget erfaring, så er uddannelsen jo i princippet lidt ligemeget??Det er klart at jobcenter og A-kassen gerne vil ha mig i arbejde hurtigst muligt ( som også er mit eget ønske) men blev lidt overrasket over, at a-kassen var mere interesseret i at jeg helst skulle søge jobs i det jeg allerede havde varetaget, uden at skæve til min nye uddannelse??
Jeg har jo netop taget den med henblik på at få uddannelse i ting jeg ikke har arbejdet med før, eller for at få indsigt i opgaver og fag jeg rigtig gerne vil arbejde med efterfølgende. Uden at det skal lyde forkert eller nedladende, så vil jeg helst ikke gå nedaf i forhold til mine kompetencer, men stiler jo opad på baggrund af uddannelsen.
Det skal lige siges at jeg på ingen måde søger jobs, som er ud af min liga, det er spild af min tid og virksomheden. Jeg kikker self efter ting, som har lidt af det jeg kan, samtidig med nye opgaver jeg ikke har prøvet før.

Hvem kender jeg i mit netværk, som har fået drømmejobbet kort tid efter uddannelsen? Og hvad gjorde du for det, udover ansøgningen?

img_6201

Frisk og sprød nyuddannet serviceøkonom med det bedste 10 tal jeg nogensinde har fået

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit første fysiske møde med dagpenge systemet..