Barsel og familietid

Så har jeg været på barsel i 3 uger og lillepige putter sig stadigvæk i hendes 1 værelses hule. Men ganske rigtigt som jordemoderen sagde, så er jeg hyper aleard på alle signaler.

Der har været nogle aftener i denne uge, hvor hun virkelig har givet mig lændesmerter og plukveerne bide, men uden der skete noget. Så kroppen øver sig helt vildt og jeg kan også mærke at der intet skal til, før kroppen reagere på de aktiviteter jeg laver. Derfor tager vi ikke længere væk end rundt i Esbjerg. Vi tør simpelthen ikke andet. Selv Theis sagde idag At han ikke ville køre langt med mig, for han skulle ikke på andre sygehuse (hvis vi når det i tide). Emilie var som bekendt en turbo fødsel, så derfor har jeg været til coach og får skrevet nogle ting ind i min journal og aftalt bestemte ting med sygehuset. Derudover har vi også været til rundvisning på fødeafdelingen og jeg tror af samme grund at min mand føler sig tryg ved tanken om, at der er visse ting han har styr på, når vi står i en meget presset situation, inden vi er i trygge hænder hos personalet på sygehuset. Så vi venter og jeg får til tider bekymret blikke fra gemalen når, jeg vrider mig og trækker vejret en ekstra gang pga moslerøven og det hun fremprovokere.

Det var en kæmpe lettelse at får Theis hjem fra Wales og vi nyder Big time at han er her hverdag.

Og jeg var ekstra glad da han landede hjemme for 2 uger siden, da vi som bekendt fik et bud på huset i bogstaveligste forstand, da jeg var på hjem fra min sidste arbejdsdag. Det var så dejligt at jeg ikke længere skulle stå med de beslutninger omkring salg alene, men at vi kunne sætte os og snakke om det over for hinanden. Og så var det også mega meget at fordøje med en højgravid krop og følelserne udenpå tøjet, fordi jeg skulle sige farvel til alle mine dejlige kollegaer.

Vi har som nævnt på min insta story fundet en aftale og skrevet under på et salg. Så lige nu venter vi bare på fortrydelsesretten udløber. Det fede ved denne aftale indebære at vi forhandlede os til at Theis ikke skulle færdiggøre de sidste projekter på huset, mod lidt forhandling omkring pris. Så at kunne slå koldt vand i blodet nu med underskrifterne i hus, gør at  Theis kan gå og pusler med oprydning uden for, i stedet for at have 117 projekter inden lillefisen kommer. Det giver en helt anden ro, at kunne starte morgenen med at lægge en løs plan for dagen og nyde kaffen i solen på terrassen. Det er ren balsam for sjælen for alle her i den veloverstået påskeferien.

Så jeg kan klart mærkets stressen er dalet gevaldig med alt det på plads. Men nu er det blot skiftet til rastløshed. Jeg kan ikke ret meget pga maven, så alt hvad der hedder oprydning og sortering må vente til hun kommer ud..

såååå lillefisen kom nu uuuudddd…