Vores bryllup

At have en mand der rejser meget…

Hmm bloggen bliver dælme syltet lidt. Men har simpelthen så travlt for tiden. Og det er der mange grunde til.. Et meget springende punkt er nok at min mand rejser meget. Som i rigtig meget!! Og når man normlvis er to om en husholdning, så forskyder arbejdsfordelingen sig ret markant når den ene er væk rigtig længe ad gangen.

Grunden til jeg laver det her indlæg, selv om jeg egentlig helst vil skrive om hækle ting, ja så skyldes det, at når jeg fortæller om vores hverdag og vores jobs, så mødes jeg ofte at dette spørgsmål: Guud nej, rejser han ude 26 dage og hjemme 9 dage? Hvordan klare du så det?

Hmmm ja det er dælme et godt spørgmål.

For og fremmest, ja så er det mega hårdt. Mest af alt er det mega hårdt at undvære min bedre halvdel i hverdagen. Ikke så meget fordi jeg står alene med 2 unger. Men simpelthen fordi jeg mangler og savner min mand i hverdagen, så jeg næsten er ved at gå ud af mit gode skind. Det er især hårdt her oven på vores bryllup, hvor jeg nu for alvor kan kalde ham min mand. Vi havde 3 hvedebrødsdage inden han smuttede til Wales igen.

Men er det det værd og hvorfor gør I det?
Ja det er helt klart det værd!!! Vi har fået en økonomisk frihed ved at han rejser og arbejder som han gør. Det er klart en af flere gulerødder ved det. Derudover så har Theis fået sin arbejdsglæde tilbage. Og mange af jer kan nikke genkendende til, at noget af det mest dræbende, er at gå på arbejde hver morgen hvor man bare ikke er med mentalt eller hvor der er manglende udfordringer. Og det har vi begge længe kunne se og mærke på hans motivation. Ud over en spændende arbejdsdag, hvor dagen bare flyver (sagt af manden selv) så lære han osse noget om andre kulturer og hvordan det er at arbejde uden for vores lille andedam. Og det er mega spændende og udfordrende. Det er ikke mange dage siden vi begge var rørende enig om, at det er mega fedt at få brugt sit sprog på en arbejdsplads. Dvs at konstant at skulle skifte mellem dansk og engelske. Det er skide skægt.

Inden manden startede på sit nye job, så kunne jeg heldigvis trække på råd fra en gode veninde, som havde levet i mange år med en sømand. Og de tips hun kunne dele ud af, var osse med til at forberede os på det vi går igennem. Og da jeg også landede det perfekte job kort efter Theis, så går tiden heldigvis hurtigere end hvis jeg fortsat var på dagpenge.

Det er svært at jonglere hverdagen alene med 2 børn, men en af mine styrker er, at jeg har prøvet det før i 3 år. Og der var børnene ikke så selvhjulpen som de er idag, da de var tumlinge på det tidspunkt. Og dengang kontra nu, har jeg trods alt en mand der kommer hjem og tager over med hjemmet i perioder. Og ja idag er de efterhånden så store at de godt selv kan komme rundt til fritidsaktiviteter osv. så længe de har en cykel. Og vi har taget nogle gode snakke om at vi skal give den en skalde og hjælpe hinanden, så der osse er plads til hyggen om aftenen. Det forstår de jo heldigvis godt som 12 og 8 årige. Desværre kan jeg jo ikke dele mig i 2, når deres fritidsaktiveter kræve tilskuer. Så der må jeg simpelthen fordele sol og vinde nogenlunde ligeligt.

Men ja jeg når langt fra alt det jeg har planer om. Havde håbet på at nå en del udenfor huset, da det hele sejler med jordbunken fra opgravningen af haven, en udestue der skal tømmes og rives ned, græsplænen der skal slåes og hækken der skal klippes. De sidste 2 ting klarede jeg selv, da jeg jeg boede alene med ungerne i 3 år. Man kan vælge at sætte sig i et hjørne og tude og ha ondt af sig selv, uden at komme nogen vegne eller man kan smøge ærmerne op og sige som Pippi Langstrømpe: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt!!! Og hvis I skulle være i tvivl høre jeg til den sidste kategori.

I vores situation er det bare vigtigt ikke at dunke sig selv oven i hovedet for ikke at nå det, men trykke på pyt knappen som jeg lærte for længe siden. Og så sige til sig selv, at vores have og uderum + det indvendige aldrig kommer  til at står snorlige og ryddet. Jo i omvendt land 🙂 Vi lever det bedste vi har lært og tingene render jo ingen steder selv om det er mega træls( jysk ord for irriterende, som bruges i flænge og er meget rammende for mange situationer) at se på.

Vi tager det dag for dag, tæller ned når han er ude og skruer op for max hygge og samvær når han er hjemme og så heldigvis for Facetime, som bruges flittigt hver dag.

Så for kort at svar på spørgsmålet, så går det fint, vi kan alle holde til det lige nu og vi forsøger at være så fleksible så muligt, så alt næsten kan lade sig gøre.. Carpe diem!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores bryllup