Da min farmor døde sidste år, var os børnebørn ude i hendes lejlighed for at se om der var noget vi ville arve. Jeg havde et stort ønske og det var hendes gamle gyngestol. Jeg har siddet utrolig meget i den som barn, det tror jeg alle os børnebørn gjorde. Jeg husker vores farfar altid skældte ud hvis vi gyngede for ihærdigt, fordi den så fik gulvet i deres lejlighed til at knirke, ha ha. gyngestolen havde ståret i mange år på famses lukkede altan, men sol og varme havde fået lakken til at smuldre og hynderne til at mørne. Men jeg kunne se skønheden i den og en ok god siddekomfort. Jeg hentede den og fik kørt den ud...

Så har jeg været på barsel i 3 uger og lillepige putter sig stadigvæk i hendes 1 værelses hule. Men ganske rigtigt som jordemoderen sagde, så er jeg hyper aleard på alle signaler. Der har været nogle aftener i denne uge, hvor hun virkelig har givet mig lændesmerter og plukveerne bide, men uden der skete noget. Så kroppen øver sig helt vildt og jeg kan også mærke at der intet skal til, før kroppen reagere på de aktiviteter jeg laver. Derfor tager vi ikke længere væk end rundt i Esbjerg. Vi tør simpelthen ikke andet. Selv Theis sagde idag At han ikke ville køre langt med mig, for han skulle ikke på andre sygehuse (hvis vi når det i tide)....